Jeg stiller mig gerne i tjeneste for at skabe et personligt spirituelt kunstværk skræddersyet til dig og dine præferencer. På baggrund af en samtale med dig og af min intuitive fornemmelse af dig skaber jeg dit helt unikke kunstværk. Værket vil fortælle noget essentielt om dig og om det, der vigtigt for dig.
I galleriet kan du se eksempler på, hvordan andre kunders personlige, spirituelle kunstværker ser ud. Her finder du også de tilhørende beskrivelser af værkerne og deres symbolsprog - så du kan få en fornemmelse af, hvad et personligt spirituelt kunstværk er.
Når du køber et personligt spirituelt kunstværk, så får du:
Eksempler på, hvad det personlige kunstværk kunne være:
Et visualiseret mission statement:
Hvis du har en virksomhed med en vision eller en personlig vision, som du ønsker en afbildning af. I mit galleri kan du se to eksempler herpå, hhv. "Sammenkaldelsen" og "Gudindens Tre Ansigter", som begge er visualiserede mission statements for to virksomheder der arbejder inden for den spirituelle branche.
Et procesværk:
Hvis du har været igennem en proces, der har betydet meget for dig, og som er blevet en vigtig del af din historie. På siden her kan du se et eksempel i værket "Fødslen", som er et procesværk for mine fødsler af mine to børn.
Et personligt spirituelt portræt:
Hvis du ønsker at få lavet et spirituelt portræt af, hvem du er, og hvad der er vigtigt for dig i dit liv. I galleriet kan du bl.a. se værket "Tro", som er et spirituelt portræt skabt til en kunde, for hvem astrologien har en helt særlig betydning.
Vi mødes hjemme hos mig, hvor du også kan se mit atelier. Og så byder jeg dig på en dejlig kop the eller kaffe, som vi kan nyde, mens vi taler sammen en times tid om dig og dine ønsker til værket. Mere præcist har jeg forberedt et semistruktureret interview, hvor jeg spørger ind til bl.a. din æstetik, dine kilder til mening i livet, din kosmologi og dine livsdrømme. Det er helt op til dig, hvor meget indflydelse du ønsker at have på værkets indhold og æstetik. Det kan være, at du har nogle meget specifikke ønsker til, hvad der skal være på værket og hvilke farver, materialer mv., der skal bruges. Det kan også være, at du synes at det er spændende at give mig frie tøjler.
Et personligt kunstværk vil som standard have målene 60 x 80 cm, og det koster 3.500 kr. inkl. samtale, ramme/glas og fragt (du kan godt bestille andre mål, hvis du ønsker det, og så rettes prisen herefter).
Efter vores interview betaler du de 3.500, og så går jeg i gang med det samme. Her laver jeg først en meget simpel skitse af værket, som jeg sender til dig (hvis du ønsker det), hvor jeg også fortæller om mine tanker om farver, materialer mv. Så har du mulighed for at nå at komme med ønsker om ændringer, så vi kan sikre, at værket vil falde i din smag.
Det kan tage nogle uger eller måneder for mig at lave, og når det er færdigt, kommer jeg og leverer det hos dig.
Copyright © 2024 AESHNA Art - Alle rettigheder forbeholdes.
Powered by GoDaddy